Hold kæft eller jeg doxxer dig – Ytringsfrihed på internettet

Felicia Day

Doxxing er et effektivt våben i kampen for at begrænse andres ytringsfrihed på internettet
Internettet har alle dage været et sted, hvor tonen ligesom i livet udenfor skærmen kan være hård. De fleste kender internettets toiletvæg, youtubekommentarfeltet, hvor skolegårdens bedste fornærmelser florerer. Det er lige meget om det er den nye video med Ariana Grande eller en kattekilling i en papæske, så skal der ikke meget til før diskussionen ender i trusler om død og ødelæggelse. Med internettet kan du komme i kontakt med næsten hele verden, hvilket tydeligvis også inkluderer folk, der vil bruge enhver lejlighed til at komme af med deres galde.

Jeg ved hvor du bor!
Hvis man møder ubehageligheder  på ens færd gennem internettet kan man ofte enten ryste på hovedet, når nogen folks vrede går fra 1-100 på et sekund eller i slemme tilfælde benytte sig af muligheden for at blokere særligt enerverende folk på f.eks. sociale platforme. Nogen gange er det dog ikke så enkelt. En ubehagelig trend, når blodet virkelig koger online, er doxxing: At lægge en persons private informationer som f.eks. adresse, telefonnummer og arbejdsplads ud på nettet. Formålet er at skræmme personen man af den ene eller den anden grund ikke bryder sig om. “Jeg ved hvor du bor,” er en trussel, der lyder som noget en fuld slagsbror eller -søster råber til en de har set sig sur på, lige før de selv skvatter i en kebab foran et diskotek, mens alle andre bare går forbi og fortsætter med at feste. På internettet er det dog en noget større trussel at komme med. Når først noget er lagt på nettet er det svært at fjerne enhver kopi af det, og det er ikke til at vide, hvem der har set informationen eller hvad de kunne tænke sig at bruge den til.

Internettet er ikke et fristed
Doxxing piller ved den grundlæggende antagelse, at internettet er et sted, der eksisterer separat fra den såkaldt virkelige verden. Folk kan skændes som det brager i kommentarfelter, på diverse fora, twitter eller facebook, men lægge det helt bag sig, når de forlader computeren. Doxxing laver om på den lighed, der burde findes på nettet. Den doxxede person bliver nu nødt til at forholde sig til, hvilke ubehageligheder deres afslørede persondata kan bruges til. Kommer konsekvenserne nu og her eller sker det først senere? Vil nogen møde op på deres bopæl eller måske hacke deres bankkonto? Nogen gange har doxxeren været så venlig at lægge gode forslag til chikane ud sammen med den udvalgte persons private informationer. Selvom der intet sker som følge af afsløringen af privat information, så har selve doxxingen allerede opfyldt et formål, nemlig at straffe en person ved at skræmme dem. Bare tanken om, at folk, der ikke kan lide dig, ved personlige ting om dig, kan sætte de fleste en skræk i livet. Samtidig er der opnået en ny magtbalance. Tør du igen at udtale dig om, hvadend der udløste doxxingen eller tier du nu helt stille?

Frygten for doxxing
For tiden verserer der en kæmpe internetbaseret råbekonkurrence ved navn Gamer Gate, som nogle påstår handler om at stoppe korrupt journalistik om computerspil, men som pt. mest af alt drukner i hadkampagner mod udvalgte enkeltpersoner. I løbet af dette internetkontrovers er der eksempler på, hvordan flere personer er blevet doxxet. Senest er det gået ud over internetikonet Felicia Day, der bl.a. er kendt fra youtubeserien The Guild og tv-serien Supernatural. Den 22. oktober 2014  skrev hun et indlæg om Gamer Gate på sin tumblr The Only Thing I Have To Say About Gamer Gate. Indlægget er ganske ukontroversielt og beretter om, hvorfor hun har været tilbageholdende med at tage offentligt stilling til Gamer Gate. En af grundene var frygten for doxxing. Der gik under en time før hendes private informationer lå i en kommentar under blogindlægget. Hele kommentarfeltet er siden blevet lukket ned.

Internetcensur
Internettet giver os mulighed for at samles med ligesindede fra ethvert hjørne af kloden og dyrke ting vi godt kan lide. Desværre kan man også samles om mindre ædle sager og bruge internettet til at crowdsource hadkampagner og finde frem til personlige oplysninger om snart sagt enhver person. Det totalt censurfrie internet eksisterer ikke. Der er utallige eksempler på stater og firmaer, der lukker ned for ytringer de ikke bryder sig om. Doxxing gør det muligt for alle mulige små eller større grupper at forsøge at censurere ytringer de ikke bryder sig om. Det er blevet et våben som interbrugere kan bruge til at undertrykke andre internetbrugeres ytringsfrihed. Det er en trist, skuffende og skræmmende udvikling.

Skrevet af Tine Knudsen
Dette indlæg blev oprindeligt udgivet på tineknudsen.wordpress.com

Foto: Gage Skidmore. Creative commons licens
Internetikonet Felicia Day, Californien, 2013

Skrevet af Tine Knudsen