En grå boligblok tårner sig op. Gennem vinduerne kan man se tegn på vidt forskellige liv. Et akvarie med farverige fisk, et spejl med lysende elpærer langs kanten, en pauseskærm med en kridhvid strand. Beboerne ser ud til lige at have forladt rummene for et øjeblik. Hvem er de og hvad drømmer de om her i dette tyske, sociale boligbyggeri, der er landet i Statens Museum for Kunsts forhal? Elmgreen og Dragset har sat en scene, og det er op til beskueren at tage alle detaljer ind og forestille sig de fraværende personer. “Vi ville gerne lave film, men det gik op for os, at vi kunne lave film sets, hvor folk selv, hvis de har lyst, kan hjælpe os med at skabe historierne,” fortæller Michael Elmgreen.
Han står sammen med den anden halvdel af kunstnerduoen, Ingar Dragset, i et stort, mørkt  og kunstigt nedkølet rum kun oplyst af det blinkende lys fra kæmpe bogstaverne på væggen bag dem. The One and the Many står der. Nedenfor flyder en mandsfigur rundt med ansigtet nedad i en heftigt turkis swimminpool. Manden i vandet er oprindeligt lavet til Venedigs kunstbiennale i 2011 som en del af værket The Collector om en rig kunstsamler. The One and the Many var navnet på en udstilling Elmgreen & Dragset lavede i 2009 i en nedlagt undervandsbådsfabrik i Rotterdam. Elementer fra forskellige værker mødes og skaber mulighed for nye historier.
De to kunstnere står i sort silhouet foran det trådhegn, der adskiller os fra swimmingpoolen. Lidt derfra er et Welcome to Fabulous Las Vegas-skilt tilsyneladende snublet over en sølvgrå campingvogn, men ligger ufortrødent og blinker videre på jorden.

Forskellen mellem at være insider og outsider, mellem det sted man er og det sted man drømmer om at være, er et af de gennemgående temaer i duoens kunst. Udstillingens andet rum er klinisk og klaustrofobisk i sin hvidhed. Her ser man alt oplyst af de offentlige institutioners ulideligt klare lysstofrør. Rummet består af en trang gang, der fører dig tilbage tilbage til der, hvor du kom fra. På vejen ser man umulige, hvide døre, der ikke kan åbnes – håndtaget sidder på væggen i stedet for på døren –  der er døre indeni døre indeni døre. Gennem glasdøre kan man kigge ind i en fængselscelle og et lighus. Foran en pengeautomat har nogen glemt en babylift med indhold. Duoens værker leger med en hyperrealisme, hvor alt er minutiøst 1:1, men hvor der samtidig er noget foruroligende mellem linjerne. Der er altid et element, der stikker ud og skævvrider det genkendelige.

“Folk, der udstiller her plejer at være døde,” bemærker Michael Elmgreen. Og det er en usædvanlig papegøje Statens Museum for Kunst har skudt med denne særudstilling med nogle af vor samtids mest succesfulde skandinaviske kunstnere. Siden duoens start i 1995 har de udstillet overalt i verden og er bl.a. kendt for deres guldfarvede skulptur af en dreng på en gyngehest på Londons Trafalgar Square,  en 1:1 kopi af en Pradabutik midt i den texanske ørken og et mindesmærke over de homoseksuelle ofre under Anden Verdenskrig i Berlins Tiergarten. Herhjemme kan man slå et smut forbi deres sølvglinsende Den Lille Havfrue-pendant Han på Helsingør havn.
Den smukke yndling på stenen er blevet populær blandt både byens borgere og turister. Fonden bag renoveringen af havnen var dog mindre begejstret, da skulpturen skulle opstilles og truede med at trække deres penge tilbage. Elmgreen & Dragset har heller ikke altid selv været en del af det gode selskab.

Michael Elmgreen var i 12 år på bistandshjælp og oplevede ved selvsyn bureaukrati og mange lukkede døre. I den tid dygtiggjorde han sig indenfor kunst og lagde dermed grunden for sin nutidige succes.  “Jeg kostede ikke 2 mio. om året ligesom dem på akademiet,” fortæller han. Elmgreen forsøgte uden held at få fat i sin sagsmappe og viser med god afstand mellem hænderne, hvor stor den var.  Det er forskellige oplevelser med det skandinaviske velfærdssystem, der ligger til grund for duoens kredsen om offentlige institutioners rum som hospitalsstuer og venteværelser samt alle de uåbnelige døre. En af deres tidligere udstillinger bar endda navnet The Welfare Show.

Film har været en stor inspirationskilde for både Michael Elmgreen og Ingar Dragset. Særligt Ingmar Bergman har sat noget i gang hos dem. “Han var fantastisk til at fortælle historier om folk, der havde så gode intentioner for andre, at de endte med at blive virkeligt ondskabsfulde. Det synes vi er meget symptomatisk for tilstandene i Skandinavien. Den der formynderiske gode vilje på andre bekostning, hvor man siger: Jamen, nu skal jeg nok arrangere dit liv for dig,” fortæller Elmgreen. De er også fascinerede af de engelske socialrealistiske instruktører Ken Loach og Mike Leigh, der formår at kombinere et socialt engagement med humor. “Så kan man holde ud at høre historien uden, at man ligefrem kaster sig i søen bagefter,” som Elmgreen udtrykker det. De vil gerne slå et slag for, at eskapisme ikke nødvendigvis er en dårlig ting selvom mange ser ned på dem, der drømmer om noget større via f.eks. X-factor eller karaoke.  Elmgreen & Dragsets kunst har en stor interesse for mødet mellem almindelige menneskers drømme og deres til tider ubarmhjertige livssituationer uden at kamme over i rendyrket pessimisme. I Elmgreen & Dragsets verden lever drømmene side om side med en til tider absurd virkelighed.

 Elmgreen & Dragset fortæller om deres kunst ved åbningen af udstillingen Biography

Statens Museum for Kunst
19. september 2014 – 4. januar 2015
Entré 110 kr, unge under 27 år 85 kr

Tekst og fotos Tine Knudsen