Ikke alle juletraditioner er helt ufarlige

Traditioner hører julen til, og ingen af dem kan undværes. Juletræet, der bliver tændt, smagen af ris a la mande og børnenes ansigter, når de ser julemanden. Nostalgien varmer mit hjerte, når jeg tænker på alle de øjeblikke, der gentager sig år efter år: Når jeg skærer mig på lamettaen, bander af julestjernestrimlerne og fornemmer duften af afsvedne nisser sprede sig fra juledekorationen. Julen kaldes ofte traditionernes tid, men der er altid nogen, der forsøger at lave rav i den. Hvert år forsøger livsstilsmagasiner og modefolk at hype årets moderne julefarver. Hvis man skal tro de store varehuses kataloger bliver det i år sarte pastelfarver og en yderst festlig grå… 

For mig er årets julemode dog altid alle nuancer af præcis-som-det-plejer. Kald mig bare traditionalist, jeg elsker genkendelsens glæde. Desværre er en af de tilbagevendende juletraditioner også mørke og kulde. Man siger, at julen er hjerternes fest. Men kommer jeg en dag af sted fra arbejde uden vanter, så er hele turen på cykel eftertrykkeligt smerternes fest. Mine blå knoer liver heldigvis hurtigt op igen, når jeg kommer indenfor og lægger hænderne på den nærmeste radiator. Sådan kan jeg stå ganske længe og nyde varmen. Lige indtil ekspedienten i butikken spørger mig om jeg er okay. Så er det tid til at komme helt hjem, smække brætspillet på bordet og hælde gløgg i glasset.

Vintertiden byder på mange glæder. Husk altid, at det er vigtigt at indtage noget af al den sunde julemad. Chokolade gør dig lykkelig og er fuld af antioxidanter. Rødkål indeholder mange gode sager blandt andet mineralet kalium. I mandler er der magnesium, der kan sænke dit blodtryk, og vafler er som bekendt fulde af de livsnødvendige vaffelvitaminer.  Jeg sørger i hvert fald altid selv for at ihukomme julens vigtigste kostråd: Husk at spise til du har form som en æbleskive.

Julen er dog ikke lutter honningkager. Vi bliver også nødt til at tale om et af højtidens største onder. Det er en særlig djævelskab som vi sønderjyder alle har haft tæt inde på livet. Hvert år bliver et tocifret antal personer hårdt ramt af denne plage. De fleste gyser, når de hører dens navn. Jeg taler selvfølgelig om grønkål. En umiddelbart uskyldigt udseende plante, der gennem tiden har sendt mange, brave sønderjyder på hospitalet. Du kender det godt: Julemusikken spiller, snapsen flyder og du tænker ”lige en skefuld til”, og så er det pludselig for sent. Det er ingen spøg at forspise sig i det grønne stads. Hvis du føler koldsveden springe eller sidestikket stikke, så gå med det samme fra bordet og læg dig ned. Forhold dig i ro indtil din ansigtskulør skifter fra en sygelig kålgrøn til en mere klædelig julerød farve. Vi bliver alle nødt til at tage ekstra vare på hinanden i denne fristende juletid. Husk, at det er den gode ven, der tør lægge hånden over skålen med grønkål og sige ”Du har vist fået nok for i aften.”

Jeg vil hermed gerne ønske alle en hyggelig vinter og en glædelig jul. Og pas altid på, når I danser med den grønne djævel…

 

Skrevet af Tine Knudsen